SNOGHØJ

Den Gamle Lillebæltsbro lagde her til aften asfalt til et spektakulært syn

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vejdirektoratet havde givet tilladelse til optagelse af en film for en velkendt energidrik, og derfor var den gamle bro afspærret i perioder

Den nu over 88 år gamle bro havde nok ikke forestillet sig ved indvielsen, at den skulle lægge navn til optagelse af en film hvori der indgik Formel 1 racer. Men det skete i aften!

At der skulle optages en film, var nu heller ikke let tilgængelig. Vejdirektoratet var ikke spor meddelsomme, og vidste ikke andet, end det “nok var asfaltarbejde”. Men med TV Syd som kilde, om en reklamefilm, bed DanmarkC TV sig fast, og det lykkedes endelig af få bekræftet fra Vejdirektoratets Pressetjeneste, at det var rigtigt, der skulle optages en film. Punktum. Mere ville man ikke ud med. Det hjalp ikke, at DanmarkC TV gerne ville vide, hvordan det kan være energidrikfirmaet Red Bull kan få lov til det.

Hemmelighedskræmmeriet afholdte ikke en hel del tilskuere fra at dukke op, selv om broen var forbudt område. Sikkerheden var meget høj på broen og tilkørselsramperne.

De mange tilskuere fik en helt speciel oplevelse af en Formel 1, og før sikkerheden for alvor blev håndhævet blev der taget en del selfie. Og alle erfarede, at sådan en racer kan give en hel del lyd fra sig.

Optagelserne skete fra bil, men også luften, hvor to helikoptere lavede optagelser. Som det måske kan anes på fotografiet, fløj en nysgerrig måge interesseret rundt.

DanmarkC TV bringer på lørdag et kort indslag hvor fart og lyd kan opleves.

Formel 1 gøres klar til start. Foto: DanmarkC TV.