FREDERICIA
Den årlige Bilmesse & Brugtmarked trak bilentusiaster til Fredericia
Messen fandt sted i MESSE C lørdag-søndag og tiltrak som sædvanligt bilinteresserede til fra hele Danmark
Messen blev afviklet helt som publikum ønsker det, og det gjorde den til en oplevelse for besøgende, der var klar til gode handler, og ellers de mange der med begejstring så på de udstillede biler.
Der var dog i år et par udfordringer: Stormen og anlægsarbejder langs Vestre Ringvej.
Stormen betød, at portene ikke kunne åbnes som de plejer, men udstillere kun kunne bruge en port. Den udfordring klarede alle med et smil og var på plads da messen åbnede.
Anlægsarbejdet lang Vestre Ringvej med fartbegrænsning kunne i perioder gøre det lidt mere besværligt at køre til og fra messen.
DanmarkC TV bringer om kort tid et indslag fra Bilmessen & Brugtmarked 2023.