Læserdebat af: Poul Rand
Skal Rebildfesten fortsat afholdes og markere USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, mens verden er præget af krig, geopolitisk uro og et demokrati under pres? Spørgsmålet er relevant. For hvem er det egentlig, vi rammer, hvis vi vender Rebildfesten ryggen?
Rebildfesten er ikke en hyldest til en siddende amerikansk regering eller nutidig amerikansk magtpolitik. Den udspringer af historien om de mange danskere, der udvandrede til USA i håbet om frihed, arbejde og et bedre liv. Det var almindelige mennesker – ikke stormagtsstrategier.
Derfor er det afgørende at skelne mellem det officielle USA i dag og den historiske fortælling, som Rebildfesten bygger på. En stiltiende aflysning eller boykot risikerer at udviske denne forskel – og dermed straffe en tradition, der netop handler om demokratiske idealer frem for aktuel udenrigspolitik.
Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er under pres. Polarisering, mistillid til valg, pres på domstole og medier samt en udenrigspolitik, der ofte balancerer idealer og realpolitik, udfordrer det billede, mange har haft af USA – og af Vesten generelt.
Men forsvarer vi demokratiet bedst ved at skrue helt ned for blusset? Eller ved at bruge Rebildfesten mere bevidst og kritisk?
At aflyse kan fremstå som et klart moralsk signal. Men fravær er ikke det samme som ansvar. Demokratiet styrkes ikke af tavshed, men af debat og kritisk engagement. Ikke af symbolske afstandstagen, men af viljen til at tage samtalen – også når den er ubekvem.
Omvendt kan Rebildfesten heller ikke fortsætte uændret, hvis repræsentanter for et officielt USA, der i øjeblikket fører en konfrontatorisk linje, deltager, og den præsidentielle hilsen udråbes af ambassadøren.
Rebildfesten skal gentænkes, ikke opgives. Som et forum, der netop adresserer demokrati under pres. Hvor vi kan skelne mellem folk og magt, mellem idealer og interesser – og minde hinanden om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget, der kræver vedligeholdelse, mod og kritik. En fejring uden refleksion risikerer at fremstå tonedøv i en verden præget af krig og humanitære katastrofer, hvor stormagters handlinger har konkrete menneskelige konsekvenser.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal fejre USA ukritisk. Spørgsmålet er, om vi tør bruge Rebildfesten til det, den historisk burde være: en tidssvarende og kritisk markering af demokratiske værdier i en urolig verden. Det er ikke kun et folkeligt spørgsmål – det er også et spørgsmål, sponsorer og samarbejdspartnere allerede overvejer.