Demokrati er ikke kun noget vi fejrer – det er noget vi gør

Demokrati er ikke kun noget vi fejrer – det er noget vi gør

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti

Grundloven er og bliver hjørnestenen i vores demokrati – men demokratiet er ikke bare noget, vi har, det er noget, vi gør.

Grundloven bygger på frihed, ansvar, respekt og retfærdighed. Det er værdier, som ikke blot gælder på Christiansborg, men som også i langt højere grad bør være styrende for måden vi driver lokalpolitik på og i samarbejdet med borgerne. Demokratiet trives nemlig kun, når det er noget, vi gør; når vi har mod til at lytte til hinanden, når vi respekterer forskellighed, og når vi tager ansvar for vores fælles fremtid.

I Fredericia arbejder Det Konservative Folkeparti ud fra værdier om åbenhed, ordentlighed, respekt for både den enkelte og fællesskabet samt ansvarlighed, når vi træffer beslutninger, der påvirker folks hverdag – uanset om det handler om skolepolitik, ældrepleje, klima eller byudvikling. Og netop de grundlæggende værdier bør vi praktisere meget mere, hvis Fredericia skal være en kommune, hvor både tradition og fornyelse trives.

Når vi arbejder med ældreplejen, handler det om mere end service. Det handler også om at give vores ældre friheden til at vælge det tilbud, der passer bedst til deres behov, og om at møde dem med værdighed og omsorg. Fordi det er en værdi for os med et godt menneskesyn.

I debatten om udvikling af Fredericia kommuneplan og midtby bør det ikke kun handle om nye bygninger og økonomisk vækst, men at vi som politikere også prioriterer løsninger, der tager hensyn til både borgernes livskvalitet og byens historie og identitet. Fordi det er en værdi for os.

Budskabet er klart for Det Konservative Folkeparti: Lokalpolitik i Fredericia skal i højere grad være værdibaseret. Når politikere træffer beslutninger, skal vi have Grundlovens værdier for øje – ikke kun lovtekster og økonomi, men også frihed, ansvar, respekt og retfærdighed.

Det skaber et stærkere demokrati med en tydelig politisk ledelse, hvor borgerne føler sig trygge, inddraget og hørt.

På denne Grundlovsdag vil jeg opfordre alle til, at lade disse værdier præge vores fælles arbejde for byen.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at demokratiet netop er noget vi gør sammen, så værdierne kommer ud og leve til gavn for borgerne i Fredericia Kommune.
God Grundlovsdag!

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv