
Dele af Fredericia uden vand i hanerne

Natten til søndag er der forsyningsudfordringer med drikkevand i dele af Fredericia oplyser Trefor
Borgere med hang til et koldt glas vand om natten, måtte natten til søndag kigge langt efter dråberne i vandhanerne – primært i Erritsø/Snoghøjområdet men der er meldinger om at store dele af det øvrige Fredericia også er ramt af manglen på vand i hanerne.

Trefor oplyser i en servicebesked, at de arbejder på ar finde årsagen til det manglende vandtryk, og opfordrer borgere til at henvende sig hvis de observere et vandrørledningsbrud i området.
Man finder ofte rørledningsbrud ved at der pludselig er store vandpytter på veje og fortorve hvor der ikke normalt bør være vandansamling.
Tidligere lørdag aften oplevede Trefor også et større vandledningsbrud ved Brovejen i Middelfart.
OPDATERET 04.30: Vandet skulle nu være tilbage, men kan forekomme grumset indtil husstandens vandrør har løbet vand nogen tid, oplyser Trefor.