Politik

De unge socialdemokrater har fået ny bestyrelse

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Danmarks Socialdemokratiske ungdom afholdte den 25/11-2015 ekstraordinær generalforsamling efter, nu tidligere, næstformand Tobias Møllers aftrædelse. Forklaringen er nu ikke at Tobias er blevet træt af politik i fæstningsbyen. Tværtimod.
” Jeg er blevet næstformand for DSU’s distrikt Sydjylland og det tager som sagt rigtig meget af min tid. Derfor er jeg sammen med formanden, Oliver, blevet enige om at det var på tide at lade nye kræfter komme til. Jeg har nu arbejdet i denne bestyrelse i næsten 3 år og har haft fornøjelsen af at se afdelingen have vokseværk. DSU Fredericia har aldrig stået stærkere end vi gør i dag” siger nu afgået næstformand, Tobias Møller.
Udover Tobias så har også tidligere kasserer, Nikolaj Bache Schou, giver plads til at nye kræfter kunne overtage. ”Nikolaj har været en fryd at arbejde sammen med og som formand har det været en kæmpe fordel ikke at skulle bekymre sig om overholdelse af budgetter. Nikolaj har altid været et skridt foran. Vi beholder ham heldigvis som menigt medlem” udtaler den genvalgte formand, Oliver Overgaard Jessen.

LO-huset på valmuevej var godt fyldt og den nye bestyrelse takker for det imponerende fremmøde og for den opbakning som generalforsamlingen har udvist dem.

Den nye bestyrelse bliver:
Formand: Oliver Overgaard Jessen

Næstformand: Cecilie Ejby Pedersen

Kasserer: Matthias Runge Madsen

Bestyrelsesmedlem: Karoline Kjær Eriksen

  1. suppleant: Emilie Michelsen
  2. suppleant: Malthe Koch Hansen