Kultur

De Tre Små Grise har indtaget fæstningsbyen og vundet alles hjerter ved dagens premiere

Af Steen Knudsen - tv@danmarkc.tv

“Gris” og “Svin” er ikke skældsord, men udtryk for sammenhold og kærlighed når ulven truer. Det blev udtryksfuldt vist på Fredericia Musicalteater i dag, så både børn og voksne forstod det

Musical for børn? Går det virkelig? Svaret er et højt og rungende JA – mon ikke! Fredericia burde med stolthed iklæde sig den smukke lyserøde grissefarve, og kundgøre for verdenen, at svin ikke er et skældsord.

Dørene blev åbnet kl. 13, og alle blev venligt modtaget. På et tidspunkt var der faktisk kø helt ud til gaden. Glade og forventningsfulde børn, sammen med voksne der gerne ville give børnene en oplevelse.

Langsomt sivede alle ind i teatersalen. Nogle med læskedrikke og andre med slik. En dirrende stemning spredte sig. En velkomst alle kunne forstå; ikke mindst at ulven ville spise de der formastede sig til at tage mobiltelefonen frem.

En flot åbning blev fuldt at et næsten høreligt suk fra ungerne. Mor Gris (Anne Fuglsig) kaldte på sin små grise, for nu skulle “vi tale sammen”. Det udtryk er helt sikkert kendt uden for de skrå brædder.

Grisene blev sendt hjemmefra, og det med et rygte om, at den store stygge ulv var kørt ned, så alt er sikkert. Musikalsk, eventyrligt og pædagogisk blev det fortalt, hvordan de tre grise valgte at bygge deres huse: Af strå, af pinde og af sten. Vi var med, vi oplevede skænderier, som der er i mange søskendeflokke, men også den indbyrdes kærlighed. Det skal nok gå alt sammen.

Den store stygge ulv var ikke død: En entre på scenen i smuk brutalitet, men uden at skræmme sarte sjæle. Og med budskabet om, at det var ham der havde spist far gris. Og nu var ulven atter sulten.

Ulven er listig, og på helt forunderlig vis, og med en meget stærk og udtryksfuld karakter (Mads Æbleø Nielsen) fik ulven særligt børnene med sig. Det var et prægtigt samspil med publikum, og demonstrerede med al tydelighed, at børnene var helt med!

Den der tror, grise er ens, tager grusom fejl: Stig (Jacob Damsgaard Ditlev) er en klog gris, som gerne vil holde sammen på dem alle tre. Nee (Laura Vildt) er økologisk med sine potter og frø, men ikke overspillet. Vi forstod godt hvor hun ville hen. Schwein (Jacob Priser) kender vi alle: Træner og træner i en uendelighed, måske ikke den kvikkeste, men det kan være ham med det største hjerte!

Slutningen, for sådan en er der desværre altid, skal ses og høres. Ikke læses her på DanmarkC TV hjemmeside. Slutningen er helt i særklasse, og har et stærkt budskab til os alle.

Kapelmester Thomas Møller (klaver) havde Lars Daugaard (trommer), Steffen Schackinger (guitar) og Allan Nagel (bas) med i sit band. De spillede forrygende, og gav plads til de skønne sangstemmer. Og de har helt styr på at piske en stemning op, når der er fare på færde, med ham den stygge ulv.

Der skete noget på scenen; der var masser af liv. Hvad der ikke kan sættes ord på, klarede koreografen (Ernestine Ruiz), så ingen var i tvivl om hverken grisenes eller ulvens følelser. Og tempoet var, så alle kunne få det hele med.

Kald det bare en re-premiere. I så fald vil jeg gerne have De Tre Små Grise på programmet hvert år.

Jeg forlod den virkelig verden uden for teatret, men i teatret blev jeg klogere på verden og mig selv. Og så var det endda for børn!

De Tre Små Grise er på programmet til og med søndag den 19. februar 23 kl. 14.