FREDERICIA

De Orange haller lukker om 2 år

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I forbindelse med FredericiaC´salg af Sønder Voldgade kvarteret, lukkes de Orange haller officielt inden for de kommende to år

Det store salg af Sønder Voldgade kvarteret på FredericiaC, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag, betyder et farvel til de Orange haller der benyttes af fredericianske unge til gadeidræt.

De Orange Haller blev i 2010 indviet som gadeidrætshaller, og har siden da fungeret til uforpligtende og selvorganiseret idræt.

Inden for en periode på to-tre år, vil hallerne blive revet ned og erstattet af luksus boliger.

Fredericia kommune arbejder på en løsning, der kunne indebære en ny form for placering og nytænkning af byens gadeidræt.

 

 

FAKTA OM DE ORANGE HALLER:

Helt centralt i Fredericia – mellem havnen og centrum – ligger De Orange Haller, hallerne er åben som såkaldte “kolde haller”, hvor man skal bevæge sig for at holde varmen. Alle kan bruge dem, og lige når det passer én bedst. Hallerne består af to haller, den ene hal fyldt med skaterramper til løbehjul, cykel, og selvfølgelig skateboards.
I den anden hal er der mulighed for at spille fodbold, øve parkour og spille hockey. Der er bolde og hockeystave i hallerne, men du er velkommen til at tage din egne med. 
Der er i begge haller mulighed for at sætte sin telefon til et musikanlæg.

27sep2011_5000 - web.JPG

Hallerne ligger på FredericiaC’s område og blev for første gang åbnet som idrætshaller i efterårsferien 2010. Åbningen af de kolde haller har givet plads til, at en mere uforpligtende og selvorganiseret idræt kan foregå på havnen, uden der bliver skelet til faste tidspunkter og klokkeslæt for aktiviteterne.