Læserdebat

De danske iværksættere – en hjertesag

Læserdebat af: Poul Rand, Kandidat til KV 25 for Liberal Alliance

I Danmark er vi kendt for vores ligeværd og jantelovsmentalitet. Værdier som har formet vores samfund på godt og ondt. En gruppe mennesker tør skille sig ud og bryde normen. De tager springet, på trods af frygten for ydmygelse, konkurs og lange udmattende arbejdsdage. De er hverdagens helte, de danske iværksættere, de der ikke blot drømmer, men også handler.

At være iværksætter er en livsstil præget af store risici. Iværksættere gambler ofte med deres økonomi, sikkerhed og sociale liv. Nogle går konkurs, andre bliver udbrændte, de fleste rejser sig alligevel og prøver igen. Et nederlag er ikke endestationen, men en læringsproces.

Janteloven hvisker os i øret, at vi ikke må tro, vi er noget. Iværksættere blæser på den lov. De tror på deres idéer, deres evner og deres vision. For mange starter rejsen som en lille gnist, en passion for at skabe noget unikt. For andre er det en trodsreaktion mod det etablerede. De ser muligheder, ikke begrænsninger, de handler, hvor andre tøver.

Lange arbejdsdage er normen, og weekender en sjælden luksus. Iværksættere arbejder når andre holder fri, fordi projektet er mere end et arbejde, en nødvendighed der bliver til en livsstil.

For nogle iværksættere handler succes om økonomisk selvstændighed. Friheden til at være sin egen chef og skabe en virksomhed, der kan give dem og deres familier et trygt liv. For andre er succesen mere værd end penge. Det er glæden ved at arbejde med noget, de elsker, og se deres idéer blive til virkelighed.

Små danske designvirksomheder, tech-startups, tømren, smeden mv. der udfordrer branchens giganter. Disse mennesker bidrager ikke kun til Danmarks økonomi, men også til vores fællesskab, innovation og kultur.

Samfundets rolle er at støtte disse helte. Iværksætteri kræver ikke kun mod, men også adgang til ressourcer som kapital, rådgivning og netværk. Vi har et relativt niveau af støtte til startups, både gennem offentlige initiativer og private investorer. Men også stopklodser som banker og tung lovgivning.

Iværksættere er beviset på, vi kan bryde med janteloven. De inspirerer alle til at tænke større, drømme større og gøre mere. Deres rejse er måske hård, men den er også værdifuld, både for dem selv og for os andre.

Jeg har gået vejen som iværksætter og ved hvad det kræver. Det er en hjertesag at kæmpe for et samfund, der hylder dem, der tør tage springet. Lad os sammen gøre 2025 til et iværksætterår!

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv