FREDERICIA

“De 3 Kongelige Sopraner”

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Musikforening havde planlagt en festlig nytårskoncert til søndag den 24. januar. Det kunne desværre ikke lade sig gøre. I stedet for at aflyse koncerten satsede foreningen på, at den ville kunne gennemføres søndag den 13. juni kl. 16 i Tøjhuset. Det kommer heldigvis til at holde stik. 
I stedet for at fejre nytåret bliver det en fejring af sommeren
 og åbningen af kulturlivet.
Foreningen giver en drink efter eget ønske.

“De 3 Kongelige Sopraner” Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun fra Det Kgl. Teaters operakor har tidligere været solister med Fredericia Byorkester. De kommer tilbage med et
festfyrværkeri af operaarier, populære operettetoner, musicalhits og perler fra den danske sangskat. Det bliver en eftermiddag med skønsang, højt humør og sommerstemning. De bliver akkompagneret af Knud Rasmussen på det nyindkøbte Steinway-flygel.


Der er entré på 100 kr. for medlemmer og 150 kr., hvis man ikke er medlem.