Danskernes jul: Julemad
DanmarkC TV bringer frem til juleaften en serie om danskernes jul. Dette er den anden artikel.
Danskernes overdådige julespisning starter længe før jul. Allerede kort efter sommerferien dukker de første annoncer op, hvor en god og omfattende julefrokost tilbydes. Der er rift om de sultne danskere, der ofte skal til flere julefrokoster.
Der er ikke det firma eller forening der ikke arrangerer en julefrokost. Og der skal ikke spares på noget – heller ikke tilhørende drikkevarer. Koldt, lune retter, pålæg, ost, desserter og kaffe med en småkage til.
Julemad
Det var mere beskedent i katolsk tid: Klipfisk juleaften. Men langsomt skete der en udvikling.
Den store højtidsdag var juledag (25/12), hvor der serveredes saltmadsfad (sulefad) med flæsk, sylte, skinke og pølser ledsaget af grønlangkål eller stuvet hvidkål.
Først i midten af 1800-tallet, da juleaften blev den vigtigste højtid i Danmark, fortrængtes klipfisken af gåse-, ande- eller flæskesteg med æbler og svesker, sovs, kartofler og rødkål. Denne menu har holdt sig til i dag. Højtidsgrøden var risengrød kogt på mælk og ledsaget af juleøl, men blev i 1900-tallet efterhånden afløst af risalamande.
Selvom vi i Danmark har forskellige traditioner mellem landsdele, byer og helt ned til hver familie, deler vi alligevel i store træk de samme traditioner, når det kommer til julemaden.
- 74% af os serverer and til juleaften.
- 63% af os vælger at servere flæskesteg
- Intet slår dog sovsen. 84% af os skal have brun sovs til jul, hvilket gør det til den mest almindelige julespise.
Stort forbrug af mad
Det er ingen hemmelighed, at appetitten er stor hos de fleste i juletiden. Arla sælger dobbelt så meget piskefløde i december, og forventer at sælge omkring 3 millioner liter. Det svarer til at hver af os danskere indtager en halv liter ren piskefløde i julemåneden.
Kilder: lex.dk og Meresalg Marketing, der henviser til øvrige kilder:
Mest sete
