FREDERICIA

Danskejet tankskib angrebet af pirater

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Lørdag aften kom et danskejet tankskib under angreb af pirater i Guineabugten ud for Vestafrikas kyst.

Det danske oliehandelsselskab Monjasa har været udsat for et piratangreb på deres tankskib, Monjasa Reformer, i farvandene ud for Vestafrikas kyst i Guineabugten.

Lørdag aften blev Montec Ship Management som administrer skibet, ejet af Monjasa, kontaktet af besætningen omkring at bevæbnede mænd var trængt ombord, og at besætningen havde fulgt deres antipiracy-sikkerhedsprotokol og låst sig inde i et sikkerhedsrum.

Tankskibet, Monjasa Reformer. Foto: Monjasa Group


Kommunikationen har siden været afbrudt til skibet, men man er i kontakt med lokale myndigheder omkring situationen.

Monjasa oplyser i en pressemeddelelse, at der ikke er danskere imellem besætningen, og at skibet sejler under Liberisk flag.

Der er på nuværende ingen skade meldt på skibet, eller dets last.
Monjasa oplyser at de vil komme med mere information til pressen løbende som de modtager opdateringer fra skibet, og i forhold til besætningens sikkerhed.