Dansk Industri i Trekantområdet med opfordring til Fredericia om erhvervspraktik
Der skal gang i forberedelserne allerede nu, hvis skolerne i Middelfart, Vejle, Fredericia og Kolding fra næste skoleår skal være klar til at sikre meningsfuld erhvervspraktik til cirka 2.700 elever
Ovennævnte er et citat af bestyrelsesleder i Dansk Industri (DI) Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen
DI Trekantsområdet opfordrer folkeskolernes erhvervsplaymaker andet i Fredericia til, at lade sig inspirere af Craft festivalen i Middelfart, hvor elever i 7. til 10. klasse og deres forældre en gang om året kan opleve forskellige håndværk samt job- og fremtidsmuligheder i lokale virksomheder. For skolernes erhvervspraktik, der bliver et lovkrav fra næste år, er vigtigt, mener DI Trekanten.
– Efter Middelfart er begyndt at holde Craft Festival, er antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, steget. Det kan der være mange grunde til, men min oplevelse er, at der sker noget, når man som ung og som forældre kommer ud og ser, hvad det vil sige at uddanne sig til f.eks. industriteknikker.
Mange bliver faktisk positivt overrasket. Det er netop den slags oplevelser, vi har brug for at give de unge, fordi der er brug for dem ude i vores lokale virksomheder, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet.
Erhvervsplaymakeren skal i spil
Den klare opfordring lyder fra Pia Jakobsgaard-Iversen, som fortæller om et stigende behov for praktikpladser i virksomhederne.
– Derfor vil jeg anbefale kommunerne at udpege en erhvervsplaymaker. Fredericia har allerede en, som jeg håber, de vil gøre til nøgleperson på netop den her opgave, siger bestyrelsesleder Pia Jakobsgaard-Iversen.
I Vejle samarbejder skolerne med 61 procent af de lokale virksomheder. I Kolding og Fredericia gælder det henholdsvis 59 og 58 procent, mens det i Middelfart ligger på 47 procent.
Lørdag kl. 7 bringer DanmarkC TV et indslag med erhvervsplaymaker Ruth Axø.