Home FREDERICIA Danseplads på vej til Fredericia
Danseplads på vej til Fredericia

Danseplads på vej til Fredericia

0

Holstebro, Fredericia og Kolding er valgt til at udvikle moderne dansepladser i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden.

Lokale og Anlægsfonden har i år lanceret et tiltag, der skal udvikle tre bud på åbne dansepladser med en attraktiv arkitektur. Dansepladserne skal kunne brSkærmbillede 2015-02-23 kl. 11.22.51uges året rundt, og skal være lokale samlingssteder, som også kan bruges til en række andre idræts- og fritidsaktiviteter udover dans. Dansepladserne forventes at blive væsentlige nye bidrag til bevægelses- og oplevelsesmulighederne i byernes offentlige rum.

Efter en ansøgningsproces er Holstebro, Fredericia og Kolding blevet udvalgt til at indgå i etudviklingsforløb, der går i gang i starten af marts. De endelige projektforslag forventes at være færdige i juni i år. Det forventes, at de tre dansepladser – såfremt det endelige resultat lever op til Lokale og Anlægsfondens kvalitetskrav – vil blive indviet i foråret 2016.

Hver danseplads skal kunne etableres for maksimalt 1 mio. kr. og vil kunne opnå støtte fra Lokale og Anlægsfonden på op til 500.000 kr. De tre valgte ansøgninger er samtidig en del af Dansehallernes store indsats for dans kaldet “Ta’ fat om dansen”, og Dansehallerne vil indgå i det videre udviklingsforløb.

Laura Munch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, siger om de tre valgte dansepladsprojekter:

“Der er tale om tre forskellige idéer til udformningen af moderne dansepladser, som også vil blive placeret i tre meget forskellige omgivelser. Det giver god mulighed for, at de tre kommende dansepladser bliver spændende eksempelprojekter, der med meget forskellige udgangspunkter, brugergrupper og placeringer vil kunne inspirere til lignende projekter i andre byer og kommuner.”

Danseplads i Fredericia
Fredericia Kommune vil placere byens nye danseplads på bystranden Østre Strand, der om sommeren bruges af 71 procent af byens indbyggere. Dansepladsen placeres dermed i nærheden af Den Kreative Skole samt det Det Danske Musicalakademi, der vil være med til at invitere de lokale indbyggere i Fredericia op til dans.

Dansepladsen skal være en ramme om Fredericia Kommunes arbejde med dans som fx “Unge på vej”, der er et målrettet talentudviklingsprojekt, som samler og styrker Trekantsområdets dansetalenter.

Dansepladsen skal også være en facilitet, der kan understøtte forskellige idræts- og motionsaktiviteter på stranden, i vandet og på de omkringliggende stier.

I Fredericia bliver dansepladsen udviklet i samarbejde med Primus Arkitekter.