Danse-auditions i fuld gang til “WHAT IS LOVE”
Fredericia Musicalteater er i fuld gang med at finde de medvirkende til den nye musical “WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical”, der får premiere til september
Tirsdag d. 7. januar om formiddagen begyndte danseauditions og holddans-indstuderingen bla. Det var her at DanmarkC TV kiggede forbi, senere på dagen vil endnu flere musicalperformere kigge forbi Musicalteateret til auditions.
Et panel bestående af instruktør Anna Schulin-Zeuthen, koreograf Nellie Bethel, Thomas Bay, Martin Skriver og producent Rob Hartmann har den svære opgave at udvælge de endelige roller.
– Jeg har sagt det hver gang at der er auditions, det vigtigste for os er sådan set ikke at I kommer ind og præsterer noget, som I ikke er, men det er at I kommer ind og viser hvem I er, det gør vores arbejde nemmere, og gør forhåbentlig også at I går herfra, og har haft en god dag, og en god audition, lød det fra Musicalteaterets direktør, Thomas Bay til de unge performere inden danse-indstuderingen gik igang.
“WHAT IS LOVE” får premiere på Fredericia Musicalteater den 20. september 2025 og spiller frem til 19. oktober 2025.
DanmarkC TV sender snart et tv-indslag fra Musicalteateret.