Danmarksport genåbnet: Fredericias historiske port står klar til julehandlen

Danmarksport genåbnet: Fredericias historiske port står klar til julehandlen

Efter flere måneders renovering og istandsættelse kan fredericianerne endelig igen gå og køre gennem Danmarksport.

Den historiske byport, som har været lukket siden foråret, er nu genåbnet og fremstår smukt restaureret med respekt for det oprindelige udtryk.

Lukningen har i længere tid skabt udfordringer for både borgere og erhvervsdrivende i midtbyen, som har mærket en tydelig nedgang i trafik og kundegrundlag. Nu håber mange, at genåbningen vil give nyt liv til handelsgaderne – ikke mindst op til den travle julehandel.

Renoveringen har blandt andet omfattet restaurering af murværket. Arbejdet er udført med fokus på at bevare de historiske detaljer, der gør Danmarksport til et af Fredericias mest ikoniske vartegn.

Med genåbningen er trafikken igen normaliseret, og både handlende og besøgende kan se frem til en mere tilgængelig bymidte.

“Vi er glade for, at arbejdet nu er afsluttet, og at porten igen kan byde alle velkommen til Fredericia,” skriver Fredericia Kommune på facebook.