
Danmarksdemokraternes spidskandidat trækker sig

Personlige årsager bag politisk pause
Mathilde Hammer, Danmarksdemokraternes spidskandidat til kommunalvalget i Fredericia 2025, har overraskende valgt at trække sit kandidatur tilbage.
Det oplyses i en pressemeddelelse idag.
“Jeg brænder virkelig for politik og de mærkesager, vi har i Danmarksdemokraterne i Fredericia, men af rent personlige årsager er jeg nødt til at lægge det arbejde på hylden for en stund. Jeg har bare brug for ro,” udtaler Mathilde Hammer.
Trods Mathilde Hammers tilbagetrækning forsikrer Danmarksdemokraternes aktivitetsudvalg i Fredericia, at arbejdet frem mod kommunalvalget fortsætter ufortrødent. “Danmarksdemokraternes aktivitetsudvalg i Fredericia er i fuld gang med arbejdet frem mod kommunalvalget, der finder sted 18. november 2025.”
Partiet har tidligere fremlagt en række mærkesager, som de vil gå til valg på, herunder:
- Lavere løn til borgmesteren
- Færre konsulenter
- Styrket ældrepleje
- Involvering af Fredericias opland
- Mindre sløseri med borgernes penge