Danmarks Naturfredningsforening: Danmark har nu opbrugt sin del af verdens naturressourcer for i år
Her knap en fjerdedel inde i året har Danmark opbrugt sin andel af de ressourcer, kloden kan nå at genskabe på et år. Naturvenner kalder på opgør med udbredt ’brug og smid væk’-kultur.
Danskernes forbrug af ressourcer er stort. Faktisk er det så stort, at vi ifølge tænketanken Global Footprint Network allerede i dag har opbrugt hele vores budget af naturressourcer for i år – en skæringsdato kendt som ’country overshoot day’.
Og det er kun få steder i verden, hvor man finder et større overforbrug. Danmark er nemlig det blot 15. land i verden til at gå i overtræk i år – og igen i år sker det allerede knap en fjerdedel inde i året.
Med andre ord ville det kræve mere end fire jordkloder at dække forbruget af ressourcer, hvis alle andre levede som os danskere.
– I Danmark bryster vi os af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til at bruge løs af klodens ressourcer, har vi ikke meget at være stolte af. Vi er en af de mest ressourceforbrugende befolkninger i verden, og det lægger et fuldstændigt uholdbart pres på både naturen og klimaet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:
– Vi er nødt til at gøre op med vores ’brug og smid væk’-kultur og samtidig sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Ressourcerne i vores produkter skal ikke ende som affald i skraldespanden, men skal bruges igen og igen eller laves om til andre produkter af lige så høj kvalitet. Vi skal genbruge mere, deles om flere ting og ikke mindst sikre os, at vores produkter kan holde i meget længere tid. Danmark skal med andre ord omstilles til et affaldsfrit samfund og en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne indgår i et kredsløb, siger hun.
Truer natur og klima
Det enorme forbrug af ressourcer har alvorlige konsekvenser for kloden. For eksempel er vores produktion og forbrug forbundet med udledning af enorme mængder CO2, da det kræver meget energi og mange ressourcer at producere alle de produkter, vi køber og forbruger.
Ifølge FN tegner udvinding og forarbejdning af naturressourcer sig for omkring halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser. Derfor er et opgør med brug og smid væk-kulturen og en overgang til en cirkulær økonomi helt afgørende, hvis klimakrisen skal løses, forklarer Maria Reumert Gjerding:
– I Danmark fokuserer vi primært på energisektoren, når vi taler klima. Men ligesom vi skal have sat fart på for eksempel udbygningen af vedvarende energi, er det bydende nødvendigt, at vi får håndteret og reduceret det enorme klima- og ressourceforbrug, der knytter sig til vores produktion og forbrug. Ellers når vi ikke vores klimamål, siger hun.
Foruden klimaet går overforbruget af naturressourcer også ud over naturen. Ifølge FN er udvinding og forarbejdning af naturressourcer årsag til ca. 90 procent af det globale tab af biodiversitet.
Efterlyser strategi for cirkulær økonomi
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der brug for en målrettet indsats inden for alle sektorer, hvis det skal lykkes at bryde med den udbredte ’brug og smid væk’-kultur og Danmarks enorme overforbrug af naturressourcer.
Og her kan man passende skele til Holland, der for syv år siden satte sig for at blive affaldsfrit i 2050, og som nu har indgået ”green deals” med alle sektorer i forhold til, hvordan sektorerne hver især skal bidrage til dette mål, lyder det fra Maria Reumert Gjerding:
– I Holland har man ikke blot sat sig et ambitiøst mål. Hollænderne er gået systematisk til værks og er på få år lykkedes med at knække deres affaldskurve og gøre ca. en fjerdedel af økonomien cirkulær. Vi har et samfund, der på mange måder minder om – så selvfølgelig bør vi tage ved lære af hollænderne, siger hun og fortsætter:
– Men der er lang vej endnu, og det er bekymrende, så fraværende den cirkulære omstilling er i både regeringsgrundlag og finanslov. Hvis vi ikke skal blive ved med at overforbruge af jordens ressourcer, har vi brug for en strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion.
Mest sete
