DanmarkC TV ønsker seere og læsere en fredfyldt jul
Med en alder på mellem 128 og 150 år har den kristtorn, som vokser på Trelde Næs, oplevet jul i krig og fred. Mest fred, trods alt
Fredericia blev født på en kongelig befaling for, at vi skulle kunne leve i fred og fordragelighed bag de grønne volde, som DanmarkC TV vover, lidt frit, at citere borgmester Christian Bro for, ved fejringen af byens 174 års fødselsdag.
Fred, fordragelighed og forsoning er ikke en disciplin forbeholdt kristendommen. Koranen og Bibelen er som alle andre religiøse skrifter fyldt med opfordringer til fred på jord; fred mellem mennesker.
Om du tilhører én af de syv verdensreligioner Islam, Hinduisme, Buddhisme, Jødedom, Sikhisme, Daoisme (Taoisme), Kristendom eller slet ingen, ønsker DanmarkC TV dig en fredfyldt jul uanset hvilken side af den grønne vold du bor på.
Kristtorn – eller kristjørn – vises herunder frem af naturvejleder Bjarne Christensen for et år siden. Med sine hænder demonstrerer han stammens omkreds.
De stedsegrønne blade symboliserer i en nutidig kristen overlevering evigt liv, og de flotte røde bær Kristi blod. Men lad endelig være med at spise dem: De medfører grimme maveproblemer, og bør helt holdes væk fra børn og kæledyr.
Før kristendommen kom til Danmark, mente man, at planten kunne beskytte mod onde ånder og bringe lykke.
DANMARKC TV ØNSKER ALLE EN RIGTIG GLÆDELIG OG FREDFYLDT JUL
DanmarkC TV følger naturligvis nyhedsudviklingen i Fredericia Kommune i julen, og kan kontaktes på tv@danmarkc.tv eller telefon 93 93 40 88.