DanmarkC TV - Nu som IPTV

DanmarkC TV - Nu som IPTV

DanmarkC TV skifter til IPTV hos YouSee – Giver seerne markant bedre tilgængelighed

Fra den 11. November 2025 skifter DanmarkC TV til at blive distribueret som IPTV via YouSee. Skiftet betyder, at kanalen fremover kan ses på alle enheder, overalt – inklusiv mobil, tablet, computer og via app – og ikke kun via traditionelt kabel-tv.

Hvad betyder det for dig som seer?

Hvis du allerede er YouSee kunde, vil skiftet til IPTV være en markant opgradering, der giver dig fuld fleksibilitet i, hvordan og hvornår du ser DanmarkC TV. Du er ikke længere bundet til dit traditionelle kabel-TV. Fra den 11. november 2025 kan du se os på alle dine enheder gennem YouSee’s platform, uanset hvor du befinder dig.

  • På farten: Se programmer via YouSee appen på din mobil eller tablet.
  • På computeren: Få adgang via YouSee play.
  • I stuen: Fortsat via den traditionelle TV-boks eller direkte i YouSee’s kabel-TV-netværk.

Hvad hvis jeg ikke er YouSee kunde?

Selvom skiftet til IPTV via YouSee er en stor opgradering for os, er det afgørende, at vi fortsat er tilgængelige for alle i vores dækningsområdet, også uden YouSee.
Dette betyder der ændres intet for de seere, der i dag modtager vores kanal via andre udbydere, antenne-nettet eller fra vores egne digitale platforme.

TV-partnere: Vi fortsætter samarbejdet med vores øvrige TV-distributører, Kanal syd (antenne-nette), så du stadig kan se os via dem.

Web og Sociale Medier: Vores indhold vil fortsat være tilgængeligt på vores hjemmeside (DanmarkC.TV), YouTube og sociale medier, så alle kan følge med i det lokale liv.

Så alle seere kan fortsat modtage DanmarkC TV gennem deres nuværende leverandør eller digitale adgangspunkter. YouSee-skiftet er en udvidelse af vores tilgængelighed, ikke en erstatning.

  • Officiel lanceringsdato: 11. November – 2025
  • Kanal: DanmarkC TV
  • TV Netværk: YouSee