112

Dagen derpå – Villabrand menes påsat

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Natten til lørdag den 22.januar 2022 brændte en villa på Rytterskolevej. Det er tredje brand inden for en kort periode i Taulov

Nattens brand i en villa på Rytterskolevej, efterforskes nu af Sydøstjyllands politi – som påsat.

Flere ting i forbindelse med branden gør, at politiet mener at branden kan være påsat.

DanmarkC TV dækkede nattens brand og hold vores seere opdateret på situationen, lige som vi dækkede de to seneste brande i Taulov – der desværre havde dødelig udgange.

I løbet af natten talte DanmarkC TVs reporter med vidner, der kunne berette om at huset fremstod gennemrodet og så ud som om at have været udsat for et indbrud. Et andet vidne fortæller om vinduer der stod åben på trods af at ejeren var bortrejst.

Tredje brand i villa og række hus inden for en meget kort periode

Taulov har været ramt af flere brande inden for de seneste to måneder.

Sidst i november udbrændte en villa på Højdedraget. I villaen indebrændte husets beboer.

Midt i December – altså præcist 14 dage senere, indebrænder en kvinde i sit rækkehus på samme vej.

Lørdag den 22. januar brænder en villa på Rytterskolevej.

Politiet kan ikke fortælle meget om brandene på højdedraget, men man kan ved selvsyn konstatere, at begge brandsteder stadig er afspærret.

Den seneste brand på Rytterskolevej, er politiet dog ikke meget i tvivl om den er påsat. Flere ting indikere at branden ikke er startet af sig selv.

Politiets kriminalteknikere skal nu i gang med at gennemgå villaen på Rytterskolevej og sikre spor i sagen.