Kort Nyt

Crossbridge Energy tager hul på fremtidens produktionsmuligheder

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efter først at have testet muligheden grundigt, så har Crossbridge Energy raffinaderiet i Fredericia nu taget hul på en af fremtidens muligheder for en mere bæredygtig produktion i form af såkaldt co-processing.

Det vil sige, at nu raffineres bio-olieprodukter sammen med den almindelige råolie og bliver til diesel.

Det sker efter etablering af en modtagestation, så bioolien kan pumpes ind i tankene på raffinaderiet.

Som en følge af lovgivningen, så tilsættes der i dag henholdsvis 10 pct. biokomponenter til oktan 95 benzin og 7 pct. til diesel.

Men i stedet for at tilsætte et bioprodukt til slut, så kan Crossbridge Energy raffinaderiet i stedet raffinere planteolie fra bunden i form af co-processing i det eksisterende anlæg.

Foreløbig vil co-processingen køre frem til april. Raffinaderiet blev for lidt mere end et år siden certificeret til  netop at kunne gøre dette efter at have gennemført succesfulde test.