DanmarkC TV

Home Kultur CIRKUS ER ANKOMMET TIL BYEN
CIRKUS ER ANKOMMET TIL BYEN

CIRKUS ER ANKOMMET TIL BYEN

0

 CIRKUS ER ANKOMMET TIL BYEN 

 Efter succesfulde dage i København gør Cirkus Arena sig klar til Jyllandspremieren i Fredericia tirsdag den 11. april. Samtidig har årets forestilling rundet et imponerende hjørne som skal fejres i Fredericia. Flere end 100.000 billetter er nemlig solgt til årets cirkusturné, hvor Motor Mille er konferencier. 

Sæsonens allerstørste cirkussucces er landet i Fredericia, hvor Cirkus Arenas Eventyrlige Fortælling for første gang spiller i Jylland ved Fredericia Idrætscenter den 11. april kl. 17.

Siden landspremieren i København den 23. marts, hvor årets forestilling fik fantastiske anmeldelser, har forestillingen begejstret fulde telte, og nu er det Jyllands tur til at opleve cirkusglæden.

“I Cirkus Arena er vi meget glade for de mange flotte tilkendegivelser, vi har fået, for vi er stolte af forestillingen og af Motor Mille og de mange artister, som gør det helt fantastisk. Publikum har taget rigtig godt imod vores nye form, hvor eventyret er i centrum. Når man går nye veje, er det altid spændende, hvordan resultatet bliver, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at præsentere forestillingen i Jylland”, siger cirkusdirektør Benny Berdino.

Motor Mille i ArenaEventyr i cirkus I år er formen omkring cirkusforestillingen ny, men kærligheden og respekten til det traditionelle cirkus er der stadig. Forestillingen er bygget op omkring cirkusdirektør Benny Berdinos eventyrbog, som børnenes helt Motor Mille får lov til at låne og herefter vækker til live i manegen. Her får publikum lov til at møde de frygtløse bøller fra Balladegade, fortryllende araberhingste, cirkusprinsessen, jongløren der kan gribe alt mellem himmel og jord og mange andre magiske artister. Artister som desuden ledsages af spritnye originale popsange som fortæller deres historie og gør eventyrfortællingen nærværende og tidssvarende.

“Du mille for en succes”, skrev Rud Koefoed fra Ajour Press og gav forestillingen topkarakter med seks stjerner. Lige i hælene med fem stjerner fulgte Henrik Lyding fra Jyllands-Posten trop med ordene: “En særdeles vellykket cirkusoplevelse (…) med børnepopsange for hele familien. Motor Mille er måske den bedste cirkuskonferencier, jeg endnu har set”.

Cirkussucces Godt og vel 100.000 billetter er allerede nu solgt til årets forestilling, som de næste 5 måneder turnerer i hele landet. Et imponerende hjørne som tegner godt for sæsonen og som giver alle i Cirkus Arena lyst til at fortsætte med den igangværende udvikling.