FREDERICIA

Chefkonsulent Lene Bach Jørler stopper hos Business Fredericia

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Chefkonsulent Lene Bach Jørler stopper hos Business Fredericia og bliver ny erhvervschef hos Kalundborgegnens Erhvervsråd.

PRESSEMEDDELELSE:

“Beslutningen har ikke været svær, men dog med en vis vemod, fordi Business Fredericia har været en del af mig og mit liv siden etableringen i 2015 – og som jeg skrev til Kristian Bendix Drejer i min opsigelse, så skal han være stolt over at han på sin helt egen vis sender mig videre som erhvervschef.
”Jeg glæder mig rigtig meget til lære de mange spændende virksomheder at kende i hele Kalundborg Kommune, og ikke mindst mine dygtige kollegaer på kontoret, og bestyrelsen i Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Jeg starter med en hulens masse hilse-på-kaffemøder, og generelt bare lande i mit nye job” siger Lene Bach Jørler.

”Jeg ved om nogen, at Lene brænder for erhvervsudvikling, og det strategiske arbejde, som hører med, for at kunne give det lokale erhvervsliv de bedste rammevilkår for at drive deres virksomhed, så jeg har stor forståelse for hendes valg af nye udfordringer. Lene får travlt som erhvervschef, men hun har orden i sit penalhus og hendes mange års erfaringer gør hende godt klædt på til opgaven”, udtaler erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer. Og det glæder ham, at der er tale om et tilvalg og ikke et fravalg af Business Fredericia.

”Det er godt nok rigtig træls, sagt på godt jysk – men som Kristian Drejer siger så har jeg naturligvis stor forståelse for Lenes valg, og Kalundborgegnens Erhvervsråd får en dygtig erhvervschef derom ingen tvivl.
Nu skal vi i arbejdstøjet og i gang med at finde Lenes afløser”
siger Fredericia Shoppings bestyrelsesformand Ole Mortensen, som afslutningsvis forsikrer alle om at der er igangsat en fin overdragelse af verserende opgaver som vedrører Fredericia Shopping.

Lene Bach Jørler starter hos Kalundborgegnens Erhvervsråd onsdag den 1. marts og har sidste arbejdsdag hos Business Fredericia fredag den 24. februar.
Helt naturligt så flytter Lene og hendes ægtefælle flytter til Kalundborg Kommune, hvilket først bliver i løbet af sommeren.