Kort Nyt
Café MUMS er tilbage
Caféen ved Gl.Havn, Café MUMS åbner igen efter at den blev oversvømmet tilbage i August
Siden det store skybrud søndag d. 28. august, har Café MUMS været lukket grundet de store skader, som oversvømmelsen fra skybruddet forårsagede.
Efter en lang proces med udtømning af vand, affugtning og genopbygning, kan caféen nu se frem til en længe ventet genåbning.
Torsdag d. 24. november kl. 10.00 åbner døren til de hyggelige og varme rammer i kælder-caféen ved Gl. Havn