FREDERICIA

Cafe Blues Corner i Tøjhuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Cafe Blues Corner i Tøjhuset

Fyraftenshygge i cafeen med Sebastian Bode

Fredag d. 27. januar byder Bluesklubben Double Trouble velkommen til Cafe Blues Corner i Tøjhusets cafe! Denne gang med Sebastian Bode, et ungt talent, der spiller traditionelt Delta-Blues.

Sebastian Bode, som er et af de yngre ikoner på den danske blues-scene, har i en tidlig alder viet sit liv til delta-blues og slide-guitar. Vær med når Sebastian, med et stabilt slide-spil og fingerpicking, tager publikum på en musikalsk rejse til sydstaterne, hvor den unge musiker præsenter fortolkninger af b.la. Robert Johnson, Muddy Waters og R.L. Burnside.

Kom og nyd din fyraftensøl med hyggelige mennesker og live musik. Musikken starter kl. 15, og der er fri entre.