FREDERICIA

Byrådet forventes onsdag at købe ind for 200.000 i Silkeborg – og ikke i Fynsgade

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fredericia vil brande sig for 499.000 hvor blot 5 procent går til et af Fredericias store trækplastre, drevet af frivillige!

Brandingpuljens formål er:
1: at markere Fredericia som en attraktiv og levende by,
2: at øge synligheden af tiltag og arrangementer, og
3: at understøtte events og oplevelser, der bidrager til at skabe profilering af byen.
Puljen er på 399.000 kr., når de faste aktiviteter er betalt.

De faste initiativer brandingpuljen bruger penge på, er Jul og Sommer i Fredericia. Krydstogtturisme, samt Sommerrock, Lillebælt Halvmaraton og Art Festival. Når de formål er støttet, er der 399.000 kr. tilbage.

Budgettet overskrides
For at kunne betale for indstillingen til byrådet, mangler der 100.000 kr.. Dem henter byrådet ved at reducerer de budgetterede udgifter til Sommer i Fredericia 2024.

Sommer i Fredericia er en kommunal aktivitet, der er drevet at VisitFredericia.
Visit Fredericia står i spidsen for markedsføring og udvikling af den danske ferieturisme og den fælles branding af Fredericia. Kommunen har samtidig indgået samarbejde med Business Fredericia om at udvikle erhvervsturismen som del af vores erhvervsfremmeindsats.

AnsøgerAnsøgt beløbIndstillet til ByrådetDeltagerantal – bemærkninger
Metal Magic Festival 75.00075.0001.000
Mad og Kultur Street Food Festival
(Silkeborgfirma)
200.000200.00013.000 spisende gæster i 2023 – af overskuddet gik mere end 250.000 tilbage til lokale foreninger og erhvervslivet i Fredericia Kommune. Lokale leverandører som hjalp med opsætning og nedtagning af pladsen, servering af drikkevarer fra barer og dertil leje af eksempelvis borde/bænke sæt, køletrailere, minilæssere, hegn og meget andet.
Fredericia Live – Cirkelbrokoncerter319.000199.0001.500-3.000 publikummer pr. gang i 2023
Madsby Pige Cup50.00025.0002500 fodboldpiger + ledere, samt 3.000-4.000 tilskuere i form af forældre, søskende, familier
644.000499.000
Ovenstående oplysninger er hentet fra forvaltningens indstilling.

Steen Wrist (A), borgmester i Fredericia Kommune.
Foto: DanmarkC TV.

Brandingpuljen hører under Økonomi- og Erhvervsudvalget, der har borgmester Steen Wrist som formand. Da det magtfulde udvalg har et byrådsflertal bag sig, må det forventes at indstillingen glider nemt gemmen byrådet i morgen kl. 17.
Karsten Byrgesen, uden for partierne, er ikke repræsenteret i udvalget.

Byrådet sender 200.000 til Silkeborg
Brian Løkkegaard, der i to år har arrangeret den vel besøgte tarteletfestival og er med i bl.a. Urbania Street Food i Fredericia, forklarer til DanmarkC TV på spørgsmålet om, hvorfor han ikke arrangerer festivalen:

“Jamen det ved jeg ikke. Jeg mener da nok vi brander Fredericia, men om vi er berrettiget til at få penge fra brandingpuljen ved jeg ikke. Den er svær at svare på, synes jeg. Vi har også før lavet arrangementer, også sammen med Mad & Kultur, samt Fredericia Kommune.”

Det er Byrådets valg
“Vi vil altid gerne være med, og prøver at deltage så meget vi kan. Jeg tør ikke sige, hvad der kan ligge under kommunens beslutning. Det er jo et valg de tager ved Fredericia Kommune, og ikke noget jeg er blandet ind ind i.”

Brian Lykkegaard ved ikke hvad der ligger til grund for beslutningen om at får et udenbys firma ind som arrangør, og har ingen kommentarer til, at Fredericia Kommune sender penge ud af kommunen.

“Vi har ikke været så heldige, at vi har fået penge til nogen af vores arrangementer,” fortæller Brian Lykkegård, og understreger at det heller ikke er noget han har søgt.

Blot 5 procent går til et af Fredericias store trækplastre, drevet af frivillige!
Svend Erik Kristensen fra Madsby Pige Cup udtrykker over for DanmarkC TV undren over, at han fik en opringning fra forvaltningen om, at puljen var brugt op, og de derfor kun kunne få 25.000 kr., hvilket er halvdelen af det ansøgte beløb.

Vil Byrådet fravælge frivillige og branding?
“Vi har tidligere haft kommunen med som sponsor, med logo på trøjer med videre. Det ønsker Fredericia Kommune altså ikke at deltage i.”. Hvad angår logoer og den reklame det giver Fredericia by, siger Svend Erik Kristensen: “Vi forbeholder os ret til, at sælge reklamepladserne, som kommunen tidligere har haft, til andre. Den plads kommunen har haft på trøjen, bliver vi nødt til at gå ud og financiere på en anden måde, ikke?”

Er Madsby Pige Cup ikke mere værd?
Madsby Parken og Bridge Walking er eksempler på sponsorer som er med på indbydelser, hjemmeside og så videre. “Derfor er det også lidt skuffende, at kommunen ikke mener det er mere værd”, siger Svend Erik Kristensen, der er en af de mange frivillige som politikerne altid roser for deres indsats!

“Vi har totalt fuldt hus, og vi kæmper og kæmper for at finde plads til overnatninger. Vi kunne være mange flere,” slutter Svend Erik Kristensen. Der er 30-35 hold på venteliste, der hyppigt rykker for at få lov til at være med til den store sportsbegivenhed i Fredericia.