Budget 2025 i høring frem til 11. september
Borgere, foreninger og ansatte kan nu give deres mening til kende vedrørende Budget 2025
Fredericia Kommune har åbnet for høringsprocessen vedrørende budgettet for 2025. Økonomi- og Erhvervsudvalget har allerede haft deres første behandling af det tekniske budget, spareforslag og udvidelsesønsker, og Byrådet har det på dagsordenen, på aftenens byrådsmøde.
Nu er det borgernes, brugernes, interesseorganisationernes og de kommunalt ansattes tur til at komme til orde, på Kommunens hjemmeside kan man nu sende høringssvar.
Borgerne har ordet: Indsend dit høringssvar inden 11. september
Høringsperioden løber fra den 29. august til den 11. september 2024 kl. 12.00. I denne periode kan alle interesserede indsende deres høringssvar.
Du kan indsende dit høringssvar via e-mail til kommunen@fredericia.dk eller via digital post. Husk at skrive “Høringssvar til budget 2025-2028” i emnefeltet.
Vigtige dokumenter
Sammen med budgetforslaget er der offentliggjort et besparelses- og et udvidelseskatalog. Du kan finde alle relevante dokumenter på kommunens hjemmeside:
- Det tekniske budget – budgetforslag 2025-2028
- Besparelseskatalog – høringsmateriale
- Udvidelseskatalog – høringsmateriale
Vigtige Datoer
- 11. september 2024 kl. 12.00: Deadline for indsendelse af høringssvar.
- 12. september 2024: Høringssvarene sendes til byrådet.
- Efterfølgende: Høringssvarene offentliggøres på Fredericia Kommunes hjemmeside.
- 30. september 2024: 2. behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
- 7. oktober 2024: Endelig godkendelse af budgettet i byrådet.
Alle høringssvar vil blive sendt til byrådet og offentliggjort på kommunens hjemmeside. Det endelige budget forventes godkendt i byrådet den 7. oktober 2024.
Høringsmaterialet kan findes herunder i PDF-Format.