FREDERICIA

Brugere inviteres til Royal Run i Seniorhuset: Hygge og samvær med Kongeløb på storskærm

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Hygge og Royal Run i Seniorhuset I.P. Schmidt

Den 20. maj løber Royal Run gennem Fredericia, og Seniorhuset byder ind til en hyggelig dag med samvær og mulighed for at følge løbet på storskærm, det fremgår af en nyhedsmail fra Seniorhuset.

Storskærmsvisning og caféhygge

Seniorhusets café holder åbent fra kl. 10:00 til 14:30, hvor man kan nyde en kop kaffe eller te og en sød sag. Derudover tilbyder caféen frikadeller med kartoffelsalat. I Seniorhusets lokaler kan man i fred og ro følge stemningen fra gaderne og Landsoldatspladsen, hvor Royal Run løber forbi.

– Vi har et særligt fokus på dem, der har svært ved at komme rundt i huset og nyde Royal Run stemningen på første parket, men alle, der har lyst til at samles om den hyggelige begivenhed, er velkomne, udtaler Sussie Enghøj Bruun, Leder, Medborgerskab og Brobygning, Fredericia Kommune, i nyhedsmailen.

Husk: Der er lukket for biler i midtbyen under Royal Run.

Seniorhuset byder indenfor til hygge og storskærmsvisning, når Royal Run løber igennem Fredericia d. 20. maj. Foto: Seniorhuset I.P. Schmidt