SAMFUND

Brug af tvang i psykiatrien vækker bekymring

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den nye årsopgørelse for brug af tvang i psykiatrien viser, at det ikke går helt så hurtigt som forventet med at nedbringe brugen af tvang, samt at der er forskel i regionernes resultater.

Der er nu gået tre år siden partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang i psykiatrien blev indgået mellem ministeriet, Danske Regioner og regionerne. Det betyder, at halvdelen af perioden til at nå målene snart er gået. Desværre er konklusionen i årsopgørelsen for 2016, at andelen af personer, der bæltefikseres, er steget, og antallet af længerevarende bæltefikseringer er stagneret i forhold til 2015. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kortere bæltefikseringer samt i det totale antal bæltefikseringer og antallet af personer, der bæltefikseres.

Sundhedsstyrelsen er bekymrede over, at brugen af bæltefikseringer ikke fortsat falder, som den har gjort de sidste par år. Hvis der ikke snart sker en markant udvikling i retning af mindre brug af tvang, kan det blive en udfordring at nå målene i 2020,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Janet Samuel.

Stigning i andre tvangsformer og regionale forskelle i brugen af tvang

For at holde øje med om indsatsen for at nedbringe bæltefikseringer fører til øget brug af andre former for tvang, følger Sundhedsstyrelsen udviklingen i en række andre tvangsforanstaltninger.

Årsopgørelsen viser her, at der er sket en stigning på landsplan i antallet af fastholdelser, og der bliver brugt mere beroligende medicin med tvang i 2016, end der gjorde ved starten af partnerskabet i 2014. Årsopgørelsen viser samtidig, at stadig flere børn og unge bliver udsat for tvang.

Årsopgørelsen viser også, at der er forskelle mellem regionerne på, hvor meget og hvilke typer tvang, de bruger. For eksempel er Region Hovedstaden lykkedes med at nedbringe både anvendelsen af bæltefikseringer og beroligende medicin med tvang, mens Region Midtjylland fortsat oplever en stigning i brugen af både bæltefikseringer og beroligende medicin.

Opfølgning på resultaterne og målene for 2020

Kilde 2

På baggrund af resultaterne i årsopgørelsen for 2016 vil Sundhedsstyrelsen bede de fem regioner gøre rede for, hvilke ledelsesmæssige skridt regionerne vil tage for at sikre, at brugen af tvang bliver bragt ned, og Sundhedsstyrelsen vil have et skærpet fokus på de regioner, hvor anvendelsen af tvang er stigende.

”De seneste år er der indsamlet meget erfaring og viden om, hvilke tiltag der kan nedbringe tvang. Vi får mere og mere viden om, hvad der virker, men der skal nu sættes ind med et betydeligt ledelsesfokus i regionerne for at vende udviklingen og nå målsætningerne om mindre brug af tvang i 2020,” siger Janet Samuel.

Sundhedsstyrelsen har indkaldt regionerne til møde d. 16. maj i styrelsens Task Force for Psykiatri for at drøfte regionernes redegørelser og videre tiltag.

 

Region Syddanmark fastholder niveau

Region Syddanmark har i 2016 fastholdt niveauet for anvendelsen af bæltefikseringer fra 2015. De mellemlange og lange bæltefikseringer samt summen af bæltefikseringstimer er reduceret siden baseline og yderligere fra 2015 til 2016. Der ses dog en mindre stigning i de kortere bæl- tefikseringer (0-2 timer og 2-8 timer), og niveauet ligger nu over baseline. Ligesom anvendelsen af beroligende medicin med tvang ligger en del over baseline. I forhold til fastholdelser er der sket en stigning siden 2015, og niveauet ligger væsentligt over baseline.

kilde1Sundhedsstyrelsen forventer, at udviklingen med reduceret brug af bæltefikseringer udvikles yderligere over det kommende år med henblik på at nå målsætningen i 2020. Desuden forventer Sundhedsstyrelsen, at anvendelsen af beroligende medicin med tvang vil falde frem mod 2020.

Se landsopgørelsen for hele 2016 her…

(Kilde : Sundhedsstyrelsen.dk)