ERRITSØ

Brødres drøm på teenageværelse førte til Gazellevirksomhed

Af Steen Knudsen & Heri Niclasen & Mads Wiig Ehmsen

Simon og Jacob Fauerskov kunne ikke nøjes med at tale og drømme på teenageværelser – de fulgte op med hårdt arbejde og et sikkert blik for kunders behov

En milepæl blev nået i lørdags, da firmaet 1223fest indbød til reception i firmaets nye lokaler på Brovadvej. Og det trak folk til fra nær og fjern, og stort set alle naboer kom fobi for at hilse på det firma der frem for nogen har slået deres navn fast, når en fest skal holdes.

Mad og drikke er ikke nok

Da DanmarkC TV kom forbi den store hal og hilste på de to brødre, Simon og Jacob, faldt samtalen på tidligere tiders fester, hvor mad, drikkevarer, tobak og snak var nok og måske en dans. I dag skal der lidt mere til, og 123fest kan levere lidt – og meget stort. Fra café stå-borde til hoppeborge eller en fodboldbane og tilbage til et enkelt spil Mega Sling Puck, ja, og alt der imellem. Brødrene er bare leveringsdygtige.

Vognparken uden for virksomheden antyder også, at det ikke er småting 123fest kører rundt med. det er biler til både tungt og stort.

Gazelle eller ej

En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år. Det er dagbladet Børsen der stor for beregningerne, og heraf fremgår det blandt andet:

– Vi måler altid væksten ud fra tallene i fire på hinanden følgende årsrapporter. Væksten i nettoomsætningen (bruttoresultatet) skal være positiv mellem hvert af de år vi måler over. Væksten over hele perioden skal minimum være 100 pct. (en fordobling).

For at blive kåret som vinder i en region, er det et krav, at man som minimum er 10 ansatte i seneste regnskabsår. Det er der et stykke vej til, at 123fest kan nå. I november 2024 var der registreret 6 ansatte og det svarer til 1,89 årsværk.

Om kort tid bringer DanmarkC TV et indslag med brødrene Fauerskov fra den succesfulde virksomhed.

123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.
123fest. Foto: DanmarkC TV.