112

Brandvæsnet afmonterede halogenspot i køkken

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

TrekantBrand blev onsdag omkring klokken 17:40 kaldt ud til en mindre bygningsbrand på Tårupvej i Taulov

Brandvæsnets blå blink blev forstærket i regnvåde veje, da mobilsprøjten onsdag sidst på eftermiddagen, hastede ud til en mindre bygningsbrand på Tårupvej i Taulov.

På adressen havde familien der bor i huset, kort tid forinden – observeret røgudvikling fra et halogenspot i loftet i husets køkken. De tog derfor ingen chancer, og alarmerede straks brandvæsnet.

Vagthavende indsatsleder ved TrekantBrand – Hans Egon Bendorff, fortæller kort efter indsatsen til DanmarkC TV´s reporter, at beredskabet afmonterede det pågældende spot, og rådgav og vejledte familien til, at lade installationen gennemgå af en elektriker.