112

Brandstation får en ny og fremtidssikret vagtcentral

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Byrådet vedtog mandag på byrådsmødet, at stemme for en ombygning af vagtcentralen på Fredericia Brandstation

Skærmbillede 2015-11-09 kl. 23.38.52Fra årsskiftet etableres det nye fælleskommunale selskab Trekantområdets Brandvæsen. Selskabets vagtcentral etableres i Fredericia i den nuværende brandstation på Prangervej. Med henblik på at kunne rumme de nye og udvidede funktioner er en ombygning nødvendig. Sagen har tidligere været på vej til politisk behandling men blev trukket som følge af usikkerhed om finansieringen.

Brand & Redning og Trekantområdets Brandvæsen har udarbejdet et nyt revideret forslag, som er fremtidssikret og kan indeholde både vagtcentral og kørselskontor. Ombygning og indretning vil overslagsmæssigt beløbe sig til 1,6 mio. kr. Det indstilles, at ombygningsudgiften finansieres af investeringspuljen.

Skærmbillede 2015-11-09 kl. 08.54.37

Der vil endvidere være udgifter til indretning og udstyr af de ombyggede lokaler for skønsmæssigt i alt 3,3 mio. kr. Trekantområdets Brandvæsen er indstillede på at afholde disse udgifter inden for eget budget.

FaceSamlet set udgør udgifterne til ombygning og indretning af vagtcentralen 4,9 mio. kr. Vagtcentralen vil blive indrettet, så den opfylder kravet til en sikret vagt- central og dermed opfylde de ønsker og krav Trekantområdets Brandvæsen måtte have til driften af vagtcentralen.

Et enigt byråd valgte at imødekomme ombygningen af vagtcentralen på brandstationen, således denne vil kunne være operativ fra den 1. juni 2016.

Se TV-indslaget på DanmarkC TV – TIRSDAG

sende