112

SE VIDEO: Brand med voldsom røgudvikling i Højrup

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fredericia: Kl. 16.51 blev TrekantBrand tilkaldt til gårdbrand i Højrup, og de rykkede hurtigt ud med adskillige slukningskøretøjer

Gårdbranden er på Gl. Ribevej, og ligger tæt på krydset Gl. Ribevej og Højrupvej.

Det er inde fra laden det brænder, og der er en voldsom røgudvikling.

Taget på en gårdlænge er, som det kan ses på DanmarkC TV foto, ved at være udbrændt.

TrekantBrand har sendt deres drone op, for at få et bedre overblik over branden.

Der er tilkaldt en slangetender mere, fortæller vores mand på stedet.

En stigevogn er også tilkaldt.

Det er fjerde gang TrekantBrand rykker ud til brand siden kl. 00.30 i nat, og igen støttes de fredericianske brandfolk af kollegaer – blandt andet Kolding.

Igen en brand i Fredericia. Foto. DanmarkC TV.