112

Brand i lejlighed på Vesterdalsvej

Brandvæsnet blev lørdag formiddag kaldt ud til brand i en lejlighed. Én person reddet ud.

Flere brandbiler og en redningsstige, hastede lørdag formiddag ud til en brand i en lejlighed.

Brandvæsnet måtte slå en dør ind, for at komme ind i lejligheden.

En person blev hentet ud af den røgfyldt lejlighed og tilset af ambulancepersonale og en akutlæge. Personen blev efterfølgende kørt til skademodtagelsen.

Branden er opstået i en seng og skadeservice skal nu i gang med at rengøre opgang og lejlighed.