112

Brand i Fynsgade – person fanget i taglejlighed

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

En person blev tirsdag fanget i en røgfyldt taglejlighed

En stor redningsaktion løber lige nu af stablen i Fynsgade, hvor en person er fanget i en brændende taglejlighed.

Beredskabet arbejder lige nu på at redde personen ud af den brændende lejlighed.

Via en redningslift forsøger brandvæsnet at tilgå lejligheden udefra, imens røgdykkere arbejder sig op til lejligheden indefra.

Ambulance og læge er ankommet, og er klar til at behandle personen.

Ca. kl. 12.10 lykkedes det at redde personen ud af den brændende lejlighed.

Personen blev hurtigt kørt med udrykning til skadesmodtagelsen.

Branden i lejligheden er startet i en sofa og hele lejligheden er røg og sodskadet.

Lejlighedens beboer indåndede ved branden en del røg og fik lettere brandsår på den ene arm.