FREDERICIA

Brand i etageejendom i Riddergade

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

TrekantBrand er søndag aften kaldt ud til melding om brand i en etageejendom i Fredericia centrum

Søndag aften klokken 18:18 blev brandvæsnet kaldt ud til melding om brand i en etageejendom i Ridergade i Fredericia. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi er fremme på brandstedet.

TrekantBrand har sendt sprøjte, vandtankvogn, redningsstige og indsatsleder til adressen, hvor der blev foretaget evakuering af opgangens beboere. I området lugter der af røg og røgdykkere ses på ejendommens øverste etage og tagterrasse.

Der er ligeledes ankommet en ambulance og yderligere et slukningskøretøj.