FREDERICIA

Brand i ejendom – to kørt på sygehuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tidligt søndag morgen omkring kl. 04.00 udbrød der brand i en ejendom i Danmarksstræde.

Politi og brandvæsen var hurtigt talstærkt på stedet. Brandvæsenet skaffede sig adgang til de lejligheder der er i opgangen, og fik reddet to beboere ud, der begge havde været udsat for røg. Efter at være blevet tilset af en læge, blev de to personer kørt til kolding sygehus. Den ene beboers kat måtte afhentes af pårørende til den ene af de tilskadekomne beboere.

Brandvæsenet kunne derpå koncentrere sig om slukningsarbejdet, og de fandt hurtigt ud af at arnestedet var bygningens elinstallationer. I en trappeopgangen var bygningens elinstallationer gået i brand. Indsatsleder Jes Andersen udtaler overfor DanmarkC TV at en tilkaldt elinstallatør fik afbrudt strømmen til ejendommen, således det ikke kunne opstå yderligere kortslutninger i forbindelse med branden.
I selve bygningen ligger der udover lejligheder, også en restaurant. Indsatslederen kunne konstatere at også denne var røgfyldt, hvorfor brandvæsenet også her måtte skaffe sig afgang på utraditionel vis.

Med et koben og en stor hammer brød brandmændene igennem restaurantdørens glas og kunne derved få adgang til lokalerne. Efter gennemgang af restauranten med et varmesøgende kamera, kunne brandvæsenet påbegynde udluftningen med en stor luftblæser, alt imens nedbrydningen af vægge i trappeopgangen skaffede brandvæsenet adgang til de skjulte elinstallationer.

Indsatsleder Jes Andersen oplyser overfor DanmarkC TV, at han forventer at brandvæsenet arbejder på stedet til den lyse morgen.

 

Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.51.43 Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.52.14 Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.52.52 Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.54.16 Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.54.39 Skærmbillede 2014-04-13 kl. 05.55.44

Brand i Danmarksstræde
Brand i Danmarksstræde