Brand i bådebro i Snoghøj

Brand i bådebro i Snoghøj

Snoghøj: TrekantBrand rykkede fredag aften ud til en melding om brand i en bådebro i Snoghøj.

Ved beredskabets ankomst var der ganske rigtigt flammer at se på bådebroen. Brandfolkene tog en pulverslukker med sig, da de begav sig ud på broen for at undersøge branden nærmere.

Det viste sig dog hurtigt, at der var tale om en ganske lille brand, som blev håndteret på stedet.

TrekantBrand undersøger nu, hvordan branden er opstået.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.