FREDERICIA

Brand hos lokal bilforhandler

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Ukrudtsbrænder forårsagede brand hos Gadeberg Auto på Nordre Kobbelvej

Torsdag d. 12. juni kl. 14.58 modtog Fredericia Brandvæsen en melding om brand hos bilforhandleren Gadeberg Auto på Nordre Kobbelvej i Fredericia.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet og iværksatte slukningsarbejdet. Køretøjerne kunne hurtigt begrænse branden til indgangspartiet på bygningen. For at sikre, at ilden var helt slukket, måtte brandfolkene demontere dele af indgangspartiet.

Ifølge foreløbige vurderinger skyldes branden sandsynligvis en ukrudtsbrænder, hvilket har været årsagen til flere lignende mindre brande i området. Heldigvis kom ingen personer til skade, og skaderne blev begrænset til det udbrændte område.

Politiet har sigtet en 43-årig mand for overtrædelse af beredskabsloven.