Kultur

Borgmester Bjerregaard Guest Star ved koncert

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Borgmester Bjerregaard Guest Star ved koncert

Publikum fik sig noget af en overraskelse, da det lokale orkester Barock gav koncert under kulturnatten på Rådhuspladsen i Fredericia

Ved dette års kulturnat, var der fuld tryk på det musikalske program flere steder i fæstningsbyen.

Både kendte musikere, og andre performere gav alt hvad de havde lært, for at give fredericianerne den bedst tænkelige underholdning.

© DanmarkC TV
© DanmarkC TV

På Rådhuspladsen i Fredericia, var det populære lokale orkester Barock dagens sidste musikalske indslag, og orkesteret havde en bonus med i ærmet. De havde inviteret en “Special Guest Star” til at optræde med dem midt i koncerten.

Da tidspunktet var kommet for at afsløre hvem der skulle på scenen og gæsteoptræde, fik de fleste fredericianere sig noget af en overraskelse. Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard trådte ind på scenen, og blevudstyret med både rockguitar og mikrofon. Kort tid efter talte trommeslageren ind til det første Guest Star nummer – TV2´s klassiker “Alt hvad hun ville”.

Borgmesteren spillede og sang det kendte TV2 nummer med stor overbevisning, og med et touch af TV2-forsangeren Steffen Brandts særlige stemme. Jubelen var stor da nummeret blev afsluttet og den efterfølgende Kim Larsen-klassiker “Det bedste til mig og mine venner” blev rocket i gang. Også i dette nummer præsterede Borgmesteren at fange publikum. Selv blev Borgmesteren do udfordret midt under sangen, da den Ipad der støttede Borgmesteren med sangteksten pludselig gik i sort. Hastigt trådte Barocks kvindelige forsanger til med sin Ipad – og en hjælpetekst, således det kun var de færreste publikummer der opdagede den lille udfordring. Borgmesteren selv klarede udfordringen med et smil og undlod at lade sig mærke af situationen – han fortsatte blot med at synge.

Barocks gravide sangerinde Christina er ekspert i at multitaske. Ikke kun kunne hun sikre sangteksten til Borgmesteren og samtidig synge kor – hun fortsatte koncerten ud selv om hendes vand gik et godt stykke inde i koncerten. 12 timer senere blev hun mor til en velskabt dreng.

Barock skriver på deres facebookside :

Barock har simpelthen Danmarks sejeste sangerinde. Ikke alene er hun hamrende dygtigt, hun er også vildt cool. Her står hun med Fredericias musikalske borgmester, Jacob Bjerregaard, til koncert på Rådhuspladsen i Fredericia. Et par sange efter går vandet – Christina gør koncerten færdig, og 12 timer senere føder hun en søn ? Et kæmpe tillykke fra os alle ??

© DanmarkC TV
© DanmarkC TV

I den kommende uge, sender DanmarkC TV et indslag fra kulturnatten – og rygtet vil vide at tv-seerne kan opleve – eller genopleve  Borgmesterens gæsteoptræden på Rådhuspladsscenen sammen med Barock.