FREDERICIA

Borger 1849 Fredericia – gør vores historie nærværende mens de har det sjovt

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

En gruppe borgere kender året 1849 bedre end de fleste – og ser ud til lige at være trådt ud af sejrsåret

Forklar lige hvad der skete 6. juli 1849
Det kan rigtig mange fredericianere på rygraden, måske de fleste, men kan vi fange tilhøreren med vores historiske fortælling? Kan tilhøreren danne et billede af mørkets gru der udviklede sig til sejrens palmer?

Det kan en helt særlig gruppe mennesker i Fredericia. De er ikke bare skuespillere, men de tager hele historien med ind under huden, og når det skal være – og det skal det gerne ofte – er de også klædt som i det fantastisk år 1849.

Krydstogtsskibe, festdage og lørdage
Her kan du møde få eller flere af gruppen fra Borger 1849. Det er en blandet flok fra det ganske borgerskab, men det er gået lidt ned ad bakke, som det er med borgerskabet i den virkelig 2023 verden. Det skal der gøres noget ved.

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 i Det Bruunske Pakhus, kan du høre mere om – og blive en del af Borger 1849.

Sådan beskriver vores levende år 1849 sig selv
Vi fortæller historie uden bøger, når vi repræsenterer de mennesker, der kunne have boet i Fredericia i 1849.
Vi har et hyggeligt fællesskab, hvor vi ‘nørder’ i vores lokale historie og levevis i midten af 1800-tallet.
Du er velkommen til at blive en del af vores fællesskab og du kan læse mere om mødet her: https://m.facebook.com/events/1321486965301545

Borger 1849 på kajen ved Fredericia Gl Havn. Foto: DanmarkC TV.