FREDERICIA

BOOTCAMP FOR UNGE FORFATTERE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

forfatterbootlogo-645x270

25 unge med forfatterdrømme indkvarterer sig i weekenden på Den Kreative Skole i Fredericia med et mål for øje: at blive bedre til at skrive
I weekenden d.24.-26. januar kommer det til at summe af liv, ord og forfatterdrømme på Den Kreative Skole. I samarbejde med Fredericia Bibliotek åbner Den Kreative Skole dørene for en overbooket forfatter bootcamp for unge mellem 14 og 18 år. Forfatteren Lise Bidstrup, der har skrevet en lang række børne- og ungdomsromaner, underviser hele weekenden kun afbrudt af et par gæsteundervisere, fællesspisning, underholdning og nattesøvn. Lise Bidstrup lover, at de unge vil blive bedre til at forme deres noveller og digte. De vil blive introduceret til en forfatters værktøjskasse og lære at skrive scener og stemninger, der får fingerspidserne til at sitre af spænding. Det hele går løs, når de unge fredag eftermiddag kl. 17 indkvarterer sig på Den Kreative Skole med bærbar computer og sovepose under armen. Søndag kl. 12 udklækkes de unge forfattere ved en festmiddag på skolen med taler og uddeling af diplomer og boggaver. Projektet er støttet af Kulturudvalget i Fredericia Kommune.
I er meget velkomne til at dukke op eller kontakte os for uddybende spørgsmål. Vedhæftet er program for weekendens undervisning.

Forfatter bootcampen finder sted på:

Den Kreative Skole Kongensgade

111 7000 Fredericia

Tlf. 7211 3355

dks@fredericia.dk

Skoleleder: Arne Gaardsted Jørgensen