
FREDERICIA
Bogsalg på Fredericia Bibliotek – Gør et kup og forny bogreolen!

Har din bogreol brug for lidt fornyelse, og deler du Fredericia Biblioteks passion for genbrug? Så skal du ikke gå glip af det store bogsalg, som biblioteket afholder fra fredag den 1. til tirsdag den 5. september.
“Her på biblioteket afholder vi bogsalg med kasserede materialer, der er for gode til at blive smidt ud. Vi fylder bordene med noget for enhver smag og til alle aldre. Kom og gør et kup blandt bøger, tidskrifter og musik,” skriver Fredericia Bibliotek i en pressemeddelelse.

Bogsalget finder sted i bibliotekets foyer og er åbent på følgende tidspunkter:
- Fredag 1. september kl. 10.00-17.00
- Lørdag 2. september kl. 10.00-14.00
- Mandag 4. september kl. 10.00-19.00
- Tirsdag 5. september kl. 10.00-19.00
Det er ikke kun bøgerne, der tiltrækker opmærksomhed, men også de yderst rimelige priser. Bøger koster kun 10 kr., mens cd’er er prissat til 5 kr., og tidsskrifter til 1 kr. Hvis du kan fylde en hel pose, får du den for kun 50 kr.