FREDERICIA

Børnene fik den vigtigste medalje og største TAK

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Oberst Henrik Graven Nielsen fra Føringsstøtteregimentet og borgmester Christian Bro kunne overrække syv børn den medalje som Familie Netværket har lavet

Far har fået medalje for udsendelse, mor har fået medalje for udsendelse – men børnene, der måske har været så angste og bekymrede, at voksne næppe forstår det – de fik i dag Børnemedaljen. Det er også en tradition ved Flagdagen for Danmarks udsendte, og måske den smukkeste og vigtigste anerkendelse.

Forsiden er fire hænder der griber om hinanden, og bagsiden er præget med Familie Netværket rundt om medaljen, og i midten står der skrevet:

Tak for DIN indsats

Børnenes medalje betyder nok mere, end mange tror. En vigtig anerkendelse af den indsats Danmarks udsendtes børn har leveret. Foto: DanmarkC TV.