Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia
Al forskning tyder på, at børn begynder at lære modersmålet før fødslen, og denne autoindlæring fortsætter op igennem de første leveår, hvor man mener, at sprogcentret især udvikles 3 til 5 års alderen.
Hvilket vi skal være særlig opmærksomme på i forbindelse med vuggestuer og forskellige daginstitutioner, hvor de voksne skal være særlig opmærksomme på udviklingen. Det betyder også, at vi skal sætte pris på de mennesker, der vil anvende livet på at være sammen med andre folks børn, og disse mennesker skal have disse særlige kvaliteter, der betyder, at de kan føre en dialog med barnet.
Vigtigheden af børns tryghed i daginstitutionerne kan ikke undervurderes, men det samme gælder de voksnes evne til at pleje børnenes sprog og forståelse. Hvor de voksnes viden om menneskenes særlige evner til at kommunikere verbalt med en associativ forståelse, der kan udvikles helt enormt i et barns første leveår.
Ligeledes er lærernes sprogkvalitet og viden herom i de første skoleår af uendelig stor betydning.
Oplæsning af især eventyr, der kræver fantasi og evne hos det enkelte barn til at forestille sig hele sceneriet uden billeder. Efterfølgende kan man drøfte med børnene, hvordan de tror, at det vil går for Alice og Sophie i eventyret, når ”Snemanden” kommer vandrende, og hvad de vil tænke, således at børnene får lejlighed til at formulere deres egne forestillinger.
Der var en klog forsker der sagde: ”Vil du have intelligente børn, så læs eventyr for dem. Vil du have mere intelligente børn, så læs flere eventyr for dem!”
Vi skal også være bevidste om, at matematik er et sprog, men det er også et abstrakt sprog, der bevæger sig udenfor det vi umiddelbart kan se.
Jeg kender en, der ikke gad gå i skole efter 7. klasse og havde aldrig lært matematik, kun købmandsregning. Vedkommende læste senere matematik på universitetet og underviste i matematik på gymnasialt niveau. Men fantasien fejlede ikke noget, da den var udviklet af bl.a. historier.
Dette er hermed en opfordring til at være meget omhyggelige med, hvem der ansættes i daginstitutioner og folkeskolens første klasser. Vi skal samtidig værdsætte deres arbejde på højt niveau, da det er noget af det vigtigste arbejde i et samfund som vores.