Over 300 af Fredericias skoleelever har sluppet kreativiteten løs for at udsmykke byens butiksvinduer og gader. Mandag formiddag mødtes knap 200 af dem på Rådhuspladsen med fællessang og kage, inden de gik ud for at hænge deres flotte værker op.
Den 31. juli lægger Fredericia asfalt til 3. etape af cykelløbet Post Nord Danmark Rundt. For at byde ryttere og tilskuere ordentligt velkommen, har 332 elever fra kommunens folkeskoler haft travlt i skolernes makermiljøer. Her har de designet og produceret farverigt pynt, som nu giver blomsterkummer og butiksvinduer nyt liv.
Arrangementet mandag startede med en varm velkomst til de mange fremmødte børn på pladsen:
“Velkommen allesammen! Hvor er det bare mega, mega dejligt at se jer alle sammen her i dag. Vi har virkelig glædet os til at se, hvad I har er pynt til byen. Vi er virkelig, virkelig glade for, at I har lyst til at komme ind og hjælpe os med at pynte byen til fest.”
Video: DanmarkC TV
Laserskårne dekorationer
Der ligger et stort stykke arbejde bag den flotte udsmykning. Eleverne har arbejdet med moderne teknologi i samarbejde med Bülows Makerspace for at få deres mange kreative ideer vakt til live. Der blev fortalt følgende om det spændende forløb:
“Vi har blandt andet, udefra højmosen af, som ikke kunne være her i dag, men en masse lækre cykler, hvor eleverne har fået lov til at lave nogle håndtegnede tegninger, og så er de blevet oversat med en maskine til klistermærker, der kan hænges op”, lyder det fra René Gade Christensen fra Bulöws Makerspace.
Derudover har børnene også stiftet bekendtskab med mere avancerede maskiner:
“Så har vi også nogle rigtig fine produkter til ophæng i butikkerne. Så der har eleverne været med til at bruge en tegnet digital tegning, brugt en laserskære, selv de mindste klasser kan man lære at bruge laserskære, og lavet nogle fine produkter, der skulle hænges op, siger René Gade Christensen fra Bulöws Makerspace.
Fotogalleri: DanmarkC TV





