Børn og diagnoser: Det kræver den rette indsigt

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Fredericia

Samfundet som sådan er interesseret i, at børnene har det bedste muligt, men ofte er indtrykket, at pædagoger og lærere er lidt for hurtige til at opfordre til undersøgelse for en diagnose på grund af anderledes adfærd. Spørgsmålet er om det altid er til barnets eller forældrenes fordel og for den sags skyld samfundets.

Vi skal ligeledes være meget bevidste om, at en diagnose kan være reducerende i stedet for fremmende, da diagnosen kan være en belastning for barnet, ligesom vi skal være klare over, at nogle mennesker og/eller forældre gerne vil have en diagnose som forklaring eller undskyldning.

Et andet spørgsmål er, om de involverede voksne er diagnoseopgaven voksen, hvilket meget tyder på ikke altid er tilfældet?

En personlig erfaring for år tilbage siger, at moderens afvægring af en psykologundersøgelse reddede barnet fra at rende rundt med en diagnose, hvilket meget let kunne have været ADHD eller lignende, da især drengebørn ikke må være for aktive og impulsive. Manden er nu lynende intelligent og klarer sig fantastisk, han læser en side ved nærmest blot et enkelt blik. Hvis pædagogerne/lærernes evne til at vurdere og forstå børns adfærd er mangelfuld, kan det blive katastrofalt for barnet.

Det er ikke ualmindeligt i en skoleklasse med en dreng, der har svært ved at sidde stille, hvilket ikke sjældent skyldes at drengen keder sig, fordi han har forstået det læreren fortæller, før det er fortalt, hvilket netop tyder på et overintelligent barn, som læreren ikke er i stand til at observere.

En anden personlig observation viste en ung mandlig gymnasieelev, der klart gav udtryk for undren over, hvorfor en matematisk udregning og sammenhæng skulle gentages dagen efter, hvilket dog ikke gav et højt eksamensgennemsnit, da en høj karakter hovedsageligt beror på at kunne gengive det lærte, men ikke nødvendigvis selvstændig tænkning. Einstein var ved at blive smidt ud af folkeskolen, da han ikke kunne finde ud af matematik, hvilket sikkert skyldtes, at han oplevede matematikken som værende banal.

Filmen ‘Jagten’ viser et eksempel på en pædagog, der overreagerer på grund af manglende indsigt og evne til aflæsning af et barns reaktioner og fortælling. Vedkommende var ikke i stand til at læse, at barnet var usikker og svarede det, som barnet troede de voksne forventede, men ikke det rigtige. Barnet var rigtig dygtig til at aflæse de voksne, men ramte sig selv og en pædagog uretmæssigt.

Ovenstående skal ikke forstås som en kritik af pædagoger og lærere, men derimod en kritik af, at lærere, pædagoger og ind imellem psykologer bliver pålagt opgaver, de ikke magter, til skade for barnet eller den unge.

På den anden side skal vi som samfund selvfølgelig hjælpe børn og unge, der af en eller anden grund har vanskeligheder, men det kræver den rette indsigt og refleksion, og pågældende pædagog, lærer eller psykolog må ikke stilles i en for vedkommendes uhåndterbar situation til skade for barnet eller den unge. Børn skal ikke altid til psykolog på grund af anderledes adfærd, da vi nødvendigvis må acceptere, at vi som mennesker alle er forskellige, og ingen er normale, da normalitet menneskelig set er en utopisk størrelse, hvilket grundlæggende skyldes genetikkens meget store kompleksitet resulterende i, at der ikke findes to ens mennesker ud af 8 mia.

En pædagoguddannelse, en lærer uddannelse eller for den sags skyld en psykologuddannelse er ikke ensbetydende med, at man kan læse og forstå mennesker som helhed eller det hele menneske som sådan.

Vi skal være opmærksomme på, at en teoretisk uddannelse ikke nødvendigvis skaber empatiske mennesker med evnen til indsigt og indlevelse samt evnen til at læse et andet menneske, hvilket betyder, at teoretisk viden ikke nødvendigvis giver menneskelig indsigt i andet end teorien.

Vi skal ligeledes være opmærksomme på, at de fleste uddannelser drejer sig om rekapitulation af det indlærte og ikke nødvendigvis selvstændig fornuftige, rationelle og reflektorisk tænkning samt udlægning, der desværre også gælder på universitetsniveau, hvor kapitalismen eller markedsmekanismerne har indsneget sig med Helge Sanders ide om, at forskning skulle kunne faktureres. Dermed blev den frie forskning og selvstændige tænkning skrottet til fordel for system- og markedstænkning i form af uddannelse til systemunderstøttelse. Egentlig blev den markedsmekaniske systemtænkning et nyt paradigme i dansk intelligentsia og herved underlagt interesse- og systemtænkning i stedet for objektivtænkning.

Det er en vigtig læring at have med sig, når man skal arbejde med mennesker uanset alder.

Læs også

Femicide - når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor, en mor sin datter. Og samfundet – det svigter