Læserdebat af: Poul Rand, liberal skribent og kommentator
Debatten om ulighed er blusset op igen. Venstrefløjens løsning hører vi igen og igen: Beskat de rige hårdere. Lidt mere. Lidt igen og gerne så meget, at det kan mærkes.
Men lad os lige stille det enkle spørgsmål: Hvad sker der, hvis dem, der skaber værdierne, vælger at tage dem med sig? Lad os holde fast i det, der faktisk har gjort Danmark rigt og relativt lige: høj produktivitet, stærk konkurrenceevne og gode rammer for virksomheder. Et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde, investere og tage risiko.
Når man foreslår at beskatte de mest succesfulde stadig hårdere, lyder det umiddelbart rimeligt. Men virkeligheden er, at de penge ikke ligger i en skattekiste. De er bundet i virksomheder, arbejdspladser og investeringer. Mennesker der skaber dem, har én afgørende egenskab: De kan flytte sig. Hvis de gør det, forsvinder ikke kun deres formue. Det gør også arbejdspladser, skatteindtægter, viden og fremtidige muligheder for resten af os.
Lokalt mærker vi det også. Velhavere og erhvervsfolk er ofte dem, der støtter foreninger, kultur og initiativer, som ellers aldrig ville blive til noget. Når de forsvinder, bliver det ikke bare et tal i en statistik – det bliver mærkbart i hverdagen.
Lighed gennem politisk tvang skaber ikke velstand – men mindre af den. Det har historien vist igen og igen. Planøkonomiske eksperimenter lovede retfærdighed, men endte med stagnation, mangel og fattigdom. Selv Lenin måtte erkende, at incitamenter ikke bare kan fjernes uden konsekvenser.
I dag gentager vi diskussionen – blot i en dansk version med gode intentioner og grønne ambitioner. Problemet er bare, at økonomi ikke fungerer på intentioner alene. Uligheden kan godt falde, hvis toppen forsvinder. Men det er ikke fremskridt. Hvis vi vil mindske ulighed, skal vi gøre det ved at løfte flere – ikke ved at trykke nogle ned. Ved at skabe bedre muligheder, stærkere incitamenter og et samfund, hvor flere kan få succes.
Alternativet er egentlig ret enkelt: Når dem, der skaber værdierne, forsvinder, bliver vi alle lige – bare fattigere. Spørgsmålet er ikke, om vi vil have lighed. Spørgsmålet er, hvilken slags lighed vi vil have.