Kunstig intelligens er flyttet ind i hverdagen og mediernes overskrifter. Nu inviterer Fredericia Bibliotek byens borgere indenfor til en introduktion, hvor teori møder praksis
Begreber som ChatGPT, kunstig intelligens og AI fylder mere og mere i den offentlige debat såvel som i privatlivet. Teknologien nævnes hele tiden, og for mange kan det være svært at skelne mellem hype, reelle værktøjer og fremtidsvisioner.
Men hvad handler det egentlig om, når vi skræller de tekniske termer væk? Og vigtigst af alt: Hvad kan den almindelige borger egentlig bruge det til i sin hverdag?
Det er netop disse spørgsmål, som Fredericia Bibliotek ønsker at besvare. Biblioteket har derfor arrangeret en workshop, der har til formål at klæde deltagerne bedre på til en digital fremtid, der allerede er ankommet.
Husk at tage din bærbare computer eller tablet med.
Workshoppen afholdes på Fredericia Bibliotek onsdag d. 28. januar kl. 18.30-20.00 og gentages tirsdag d. 3. februar kl. 14.00-15.30.
Det koster 30 kr. at deltage og billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside.